Company
| Headquarters | Aarhus, Denmark |
| Website | https://m2film.dk |
Kan du drive næste step i udviklingen af en succesfuld forretning? Som COO hos M2Film får du ansvaret for at videreudvikle og opbygge en allerede succesfuld international virksomhed indenfor den kreative medieverden. M2Film i Aarhus er Danmarks største leverandør af reklamer og animationer med kunder som blandt andre Lego, Salling Group, Universal Music og Home. M2 Film har i alt 350 medarbejdere i Aarhus, København, Los Angeles og Bangkok, som siden begyndelsen i 1998 er blevet præmieret igen og igen for deres fantastiske arbejde. Virksomheden er i stærk vækst og ønsker at ansætte en COO, som skal sikre, at organisationen og forretningen er klar til at indfri de fremtidige strategiske mål for M2Film. Med reference til den administrerende direktør får du, i tæt samarbejde med den øverste ledergruppe, ansvar for udvikling og eksekvering af strategien. Du vil stå for den daglige ledelse af organisationen og sikre den løbende effektivisering af drift og ressourcestyring, ligesom du skal sikre den finansielle vækst og udvikling af forretningen. Du er en erfaren og ambitiøs leder, der udvikler forretningen igennem autentisk ledelse, og som tænker kommercielt, samtidig med at du også er driftsorienteret og økonomisk stærk. Har du kendskab til mediebranchen er det en fordel, men vi ser dig komme fra en kommerciel virksomhed, der ligesom M2Film sælger kundetilpassede projekter, og hvor økonomien i projekterne er essentiel for forretningen. Du har en relevant kommerciel uddannelse på kandidatniveau, dog vil praktisk erfaring og resultater vægtes højt. Vi forventer, at du kommer fra en kommerciel stilling i en projektorienteret virksomhed med egen produktion og har i dine seneste stillinger vist, at du sammen med den øvrige ledergruppe kan skabe mærkbare resultater gennem dit lederskab. Som person hviler du i dig selv, og du er visionær leder, som forstår at samle organisationen om den fremtidige strategi. Du er en dygtig og tydelig kommunikator, som kan motivere på alle niveauer, og som kan skabe et ambitiøst arbejdsmiljø. Arbejdssted: Aarhus Vil du vide mere om virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Unique Human Capital, Research Manager Henriette Pedersen på M: + 45 60 21 02 31. Alle henvendelser behandles fortroligt.
| Country | City | Job Ads |
|---|---|---|
| Denmark | Aarhus | 3 |
Loading map...
Job Ads found: 3
Job Ads per Month: 1.0
Hiring Locations: 1
| Date of first job ad | 13.01.2020, 22:34 |
| Date of last job ad | 14.09.2024, 08:56 |
| Date merged | 30.06.2025, 23:20 |
| Date created | 13.01.2020, 22:34 |