Politiets Efterretningstjeneste

Company

About Politiets Efterretningstjeneste

Søborg, Politiets Efterretningstjeneste (PET) Har du lyst til at være en del af en gruppe dygtige og engagerede jurister i PET, som arbejder tæt sammen med andre faggrupper i efterretningstjenesten om løsningen af komplekse opgaver i konstant udvikling? PET søger flere studentermedhjælpere til juridisk afdeling, der har lyst til at arbejde med juridisk sagsbehandling i praksis og samtidig få et indblik i efterretningstjenestens arbejde. Din opgave Som studentermedhjælper i juridisk afdeling får du indsigt i arbejdet med juridisk opgaveløsning, og du arbejder primært med sagsbehandling af konkrete sager, herunder bl.a. sager om sikkerhedsgodkendelse, hvor du bliver en fast del af afdelingens daglige drift. Du bidrager med informationssøgning mv., og du løser også mere rutineprægede opgaver, der er nødvendige for, at afdelingen kan løse sine opgaver med den fornødne kvalitet og hastighed. Juridisk afdeling Vi arbejder med PET’s efterforskninger, hvor vi bistår i relation til straffeprocessuelle tvangsindgreb og andre efterforskningsskridt mv., som rejser juridiske spørgsmål. Vi arbejder også med PET’s behandling af personoplysninger, jf. PET-lovgivningen, med informationshåndtering og intern kontrol i PET og med samarbejdet med Tilsynet med Efterretningstjenesterne. Vi behandler sager om aktindsigt, sager om sikkerhedsgodkendelse og sager om udlændinge, der kan udgøre en fare for statens sikkerhed, ligesom vi besvarer folketingsspørgsmål og øvrige høringer og bistår andre myndigheder i forbindelse med lovforberedende arbejde af betydning for PET’s virksomhed. Endelig udarbejder vi interne retningslinjer samt besvarer diverse juridiske spørgsmål, som opstår i forbindelse med opgaveløsningen i PET’s øvrige afdelinger. Vi giver dig et udviklende job på en dynamisk arbejdsplads. Vi har et stærkt og uhøjtideligt socialt fællesskab. Vi har fokus på udvikling, og du vil kunne sparre med og søge inspiration hos dygtige kolleger og ledere. Juridisk afdeling er en aktiv medspiller for alle dele af PET’s virksomhed, og vi er opdelt i et sekretariat og to centre. Dig Du er en faglig dygtig stud.jur., og det vil være en fordel, hvis du har relevant erfaring fra tidligere studiejobs samt kendskab til strafferet, strafferetspleje og forvaltningsret. Du formulerer dig godt både mundtligt og skriftligt Du arbejder ansvarsbevidst og selvstændigt, og du er god til at organisere dit arbejde, ligesom du har gode samarbejdsevner. Som person er du positiv, udadvendt og serviceminded. Ansættelsesforhold Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende aftale mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S fællesoverenskomst. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 15 timer. Dit arbejdssted bliver Politiets Efterretningstjeneste med adresse på Klausdalsbrovej 1 i Søborg. Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Et ansættelsesforhold i PET behandles med fortrolighed. Det anbefales, at du som ansøger ikke videregiver oplysninger om din ansøgnings- og eventuel ansættelsesproces hos PET. Ved eventuel ansættelse vil yderligere vejledning om fortrolighed blive givet. Kontakt Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte os på telefon 41 99 61 51. Du kan finde information om Politiets Efterretningstjeneste på www.pet.dk. Når du søger en stilling hos politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere stillinger, skal du lægge en ansøgning og et cv ind i systemet pr. ansøgt job. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og cv bedes du oploade dit eksamensbevis. Du skal oploade alle dokumenter i pdf-format. Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold. Politiets Efterretningstjeneste har som mission at identificere, forebygge, efterforske og modvirke trusler mod friheden, demokratiet og sikkerheden i det danske samfund. Det gælder såvel trusler i Danmark som trusler, der er rettet mod Danmark eller mod danskere og danske interesser i udlandet. Politiets Efterretningstjeneste har som vision at være en analytisk baseret efterretnings- og sikkerhedstjeneste med en høj grad af beredskabs- og operationsparathed.

Technologies (from Job Ads)

javaactive server pagesantivirus softwareaspasp.netdockerkuberneteslinuxopensearchpostgresqlreact.jsreactos

Hiring Locations

CountryCityJob Ads
DenmarkSøborg184
DenmarkDenmark19

Company Info

Job Ad Metrics

Job Ads found: 203

Job Ads per Month: 7.3

Hiring Locations: 2

Data Info

Date of first job ad10.02.2020, 22:18
Date of last job ad26.06.2025, 00:38
Date merged04.07.2025, 00:30
Date created10.02.2020, 22:18

Sources: Careerjet, Indeed
 — Date merged: 04.07.2025, 00:30