Company
| Legal Name | POLITI SAS |
| Headquarters | Danmark, Sweden |
| Website | https://politi.dk |
Rigspolitiet Vi tilbyder dig et alsidigt og udviklende uddannelsesforløb, idet du som kontorelev er uundværlig i understøttelsen af Rigspolitiets og politiets kerneopgaver. Vi sørger for, at du får et velkoordineret elevforløb og skaber rammen for en god og solid uddannelse, samt tilbyder en arbejdsdag, der ofte indeholder en god blanding af nye udfordringer og mere rutineprægede arbejdsopgaver. Du bliver en del af et stærkt fagligt og socialt elevhold, der er sammensat af både 1. & 2. års elever. Du får tilknyttet en elevansvarlig, som kan give råd og sparring igennem hele dit elevforløb – både hvad angår uddannelsen og arbejdspladsen. Hvad indeholder dine arbejdsopgaver? I din elevtid kommer du rundt i flere forskellige afdelinger for at sikre, at du får et større indblik i politiets opgaver og det administrative set-up, der understøtter hele organisationen. Du arbejder sammen med kolleger med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde - heriblandt uniformerede betjente og civilt ansatte medarbejdere. Arbejdsopgaverne varierer, men sikkert er det, at du bliver introduceret til forskellige arbejdsområder og arbejdsopgaver i løbet af din elevperiode. Du kan blandt andet få mulighed for at arbejde med generel administrativ sagsbehandling inden for arbejdsområderne: HR Økonomi Ledelsesstøtte Logistik og indkøb Administrationsenhed i Nationalt Kriminalteknisk Center og Nationalt Efterforskningscenter Hvad forventer vi af dig? Vi forventer, at du tager ansvar for dit arbejde og din egen faglige og personlige udvikling, og det er en klar fordel, hvis du har erfaring fra andet job, fritidsjob, frivilligt arbejde, elevrådsarbejde el.lign. Jobbet indeholder en del kommunikation – fx via telefon og mail – det er derfor væsentligt, at du formulerer dig klart, præcist og tydeligt både i skrift og tale. Derudover kan det blive aktuelt, at du skal skrive og tale engelsk, hvilket du skal være komfortabel med. Det er centralt, at du har let ved at arbejde sammen med andre, idet tværgående opgaveløsning er en del af hverdagen, og vi værdsætter tæt fagligt fællesskab og sparring. Som person er du nysgerrig efter nye opgaver og på at følge med, når der sker forandringer omkring dig. Du er samtidig indstillet på, at rutineopgaver er en del af hverdagen. Det er vigtigt, at du er mobil, idet arbejdsopgaverne kan være fordelt på forskellige geografiske områder indenfor Storkøbenhavn. Ansættelsesforhold Tiltrædelse er den 1. september 2020. Der indgås en aftale om en 2-årig uddannelsesstilling med en 37 timers arbejdsuge. Udover den praktiske uddannelse er der i alt 15 ugers skolegang inklusiv en studietur til Bruxelles og den afsluttende fagprøve. Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Du bliver tilknyttet Rigspolitiet under hele dit elevforløb. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. Kontakt Du skal i stedet for en motiveret ansøgning besvare følgende spørgsmål, foruden uploade dit CV. Din besvarelse må max. fylde en A4 side. Hvorfor har du valgt at søge en stilling som kontorelev i Politiet? Hvilke personlige kompetencer kan du bringe i spil i forbindelse med dit uddannelsesforløb? Hvilke erfaringer fra skole eller arbejde mener du at kunne drage fordel af i jobbet som kontorelev? Hvad er dine forventninger til Politiet som arbejdsplads? OBS! Vi har planlagt af afholde en jobaudition den 23. og 25. marts 2020 i København, hvor udvalgte ansøgere vil blive inviteret. På dagen vil du på skulle igennem to forskellige øvelser. Vi afvikler efterfølgende samtaler i uge 14. Læs mere om politiets elevforløb her. Du kan finde mere information om Rigspolitiet på https://politi.dk/virksomheden/rigspolitiet og på https://politi.dk/job-i-politiet. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte elevansvarlig Mie Jaenicke Sørensen [email removed]. Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format. Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold. Uddannelseskrav Du har bestået eller forventer at bestå: EUX med retning kontor, STX, HHX eller HTX med et 5-ugers EUS-/HGS-forløb eller HG/HGV med gode karakter inden tiltrædelse. Er du fyldt 25 år inden grundforløbets start (EUX/EUS), bedes du sende en realkompetencevurdering med din ansøgning. Er du i tvivl om, hvorvidt du opfylder adgangskravene, bedes du kontakte din lokale uddannelsesinstitution. Ansøgningsfrist: 17. marts 2020
| Country | City | Job Ads |
|---|---|---|
| Denmark | Hvidovre | 107 |
| Denmark | Søborg | 72 |
| Denmark | Glostrup | 58 |
| Denmark | Copenhagen | 29 |
| Sweden | Danmark | 26 |
| Denmark | Roskilde | 24 |
| Denmark | Holstebro | 24 |
| Denmark | Gladsaxe | 23 |
| Denmark | Avedøre Landsby | 23 |
| Denmark | Horsens | 19 |
Loading map...
Legal Form: SAS
Job Ads found: 452
Job Ads per Month: 9.4
Hiring Locations: 16
| Date of first job ad | 12.11.2019, 06:51 |
| Date of last job ad | 15.08.2025, 11:14 |
| Date merged | 17.08.2025, 20:49 |
| Date created | 12.11.2019, 06:51 |