Company
| Headquarters | Düsseldorf, Germany |
| Website | https://cphcoffeelab.com |
Har du styr på netværkskablerne og kan du give IT-support på en imødekommende og servicemindet måde? Så er her muligheden for at kombinere teori med praksis. Interesseret? STILLINGEN Copenhagen Coffee Lab (CCL) ønsker at ansætte en studentermedhjælper til at varetage CCL’s IT-support opgaver. I forbindelse med udrulningen af flere spændende IT-projekter har vi brug for en serviceorienteret IT-Supporter. Stillingen er nyoprettet, og der er derfor gode muligheder for at præge og udvikle stillingen. Vores hovedkontor ligger på Amager i København i nye lokaler ved Amager Strandvej, men vores primære forretning ligger i udlandet, hvorfor nogen rejseaktivitet må forventes. Stillingen er på 15-20 timer som aftales ved start. Der er naturligvis fleksibilitet omkring eksamenstid. Stillingen refererer organisatorisk til CFO, som er ansvarlig for IT. KANDIDATPROFIL Du er godt i gang med din IT-uddannelse og ønsker at kombinere teori med praktiske problemstillinger. Du har et rigtigt godt kendskab til IT både fra et hardware og software perspektiv. Fremfor alt er du en imødekommende og servicemindet person, der ønsker at tage ejerskab af vores problemstillinger indenfor dit felt. Hertil skal du være en selvstændig, robust og vedholdende person, der søger løsninger i dagligdagens udfordringer. Det er vigtigt, at du har et godt humør, at du er empatisk og har en tilpas humor, så du kan passe ind i CCL's flade organisationsstruktur, hvor der er kort til ledelsen og ejerne. CCL’s koncernsprog er engelsk, hvorfor du bør kunne engelsk på et godt niveau. Godt kendskab til tysk eller fransk er en fordel, da CCL også opererer på det tyske og franske marked. ... og så skal du helst kunne lide en god kop kaffe : -) ARBEJDSOPGAVER Give 1st og 2nd tier IT-support til vores gode kolleger i vores caféer i Tyskland, Frankrig og Portugal. Være med til at udrulle nye IT-projekter. Fx nye POS-systemer til caféerne. Hjælpe med at opsætte IT-udstyr, såsom internet, kameraer, musikanlæg, printere, etc. Være go-to-person ved IT-spørgsmål og ad-hoc problemstillinger. LIDT OM COPENHAGEN COFFEE LAB Copenhagen Coffee Lab er kort fortalt en danskbaseret kaffevirksomhed med en international cafékæde. I Danmark driver vi eget kafferisteri med B2B-salg af kaffe til et stort antal caféer og restauranter i København og omegn. I udlandet driver vi selv caféer, der kombinerer kvalitetskaffe med kvalitetsbrød, konditori samt morgen- og frokosttallerkner i lækre caféomgivelser med et dansk DNA. Vi åbnede den første café i 2015 i Lissabon, og efter at investorer købte sig ind i 2017 har vi åbnet yderligere 14 caféer i Lissabon, Düsseldorf og omegn, Nice, Cannes og senest i Hamborg. I 2020 forventer vi at åbne en ny café hver måned, bl.a. i København. ANSØGNING Hvis denne korte præsentation har vækket din interesse for at arbejde i en ung og fremadstormende cafékæde, så er du velkommen til at sende din ansøgning og dit CV via linket her på siden. Tak for din interesse!
| Country | City | Job Ads |
|---|---|---|
| Denmark | København | 16 |
| Germany | Düsseldorf | 11 |
| Portugal | Lisboa | 9 |
| Germany | Köln | 7 |
Loading map...
Job Ads found: 43
Job Ads per Month: 2.9
Hiring Locations: 4
| Date of first job ad | 11.02.2020, 22:17 |
| Date of last job ad | 09.10.2025, 14:23 |
| Date merged | 25.12.2025, 20:31 |
| Date created | 11.02.2020, 22:17 |