Company
| Legal Name | Amgros I/S I/S |
| Headquarters | Copenhagen, Denmark |
| Website | https://amgros.dk |
En af vores gode kolleger har fået nyt job, og vi søger nu en afløser. Vil du være med til at skabe forudsætning for mere sundhed for pengene, og patienterne den bedst mulige medicin? Så er dette måske jobbet for dig? Har du en sundhedsøkonomisk uddannelse, kombineret med nogle års erfaring og er du motiveret for et job, der giver lidt mere mening end de fleste andre steder? Hvis ja, er det nu, du skal læse videre. I Amgros sikrer vi de offentlige danske sygehuse den rette medicin og det rigtige medicinske udstyr til den rette pris, på rette sted, til rette tid og i rette kvalitet. Som sundhedsøkonom har du en meget vigtig rolle i det arbejde. Du kan samtidig se frem til at komme ind i et superstærkt sundhedsøkonomisk team, hvor du vil få alle muligheder for sparring og faglig udvikling. Sundhedsøkonomiske analyser med fokus på lægemidler Dit primære fokus bliver at understøtte organisationen med sundhedsøkonomiske analyser og indsigt. Din indsats har meget konkret og direkte effekt på det danske sundhedsvæsen. Alene i 2019 opnåede vi besparelser på over fem milliarder kroner. Dine primære opgaver bliver: At understøtte vores forhandlere med sundhedsøkonomiske kompetencer i forbindelse med forhandlinger om priser på nye lægemidler, som behandles under Medicinrådets processer At sikre dialog med relevante interessenter, f.eks. klinikere, sygehusapoteker og lægemiddelindustrien At analysere udviklingen i forbruget af lægemidler og formidle dette At planlægge og udføre monitorering på nye lægemidler At vedligeholde og videreudvikle metodebeskrivelser, værktøjer etc. At understøtte afdelingens øvrige specialister med andre sundhedsøkonomiske opgaver Du vil komme til at arbejde med både meget spændende og meget komplekse analyser. Videndeling, sparring og tæt samarbejde med dine kolleger er derfor en afgørende del af dit arbejde – ligesom din evne til at træffe beslutninger på egen hånd ud fra dine analyser af data. Både i samspillet med kollegerne og i dit arbejde med Medicinrådet og andre partnere får du brug for dine gode kommunikationsevner på skrift og i tale. Sundhedsfaglig uddannelse og lyst til en omskiftelig hverdag i en politisk styret organisation Du har en sundhedsfaglig kandidatgrad i f.eks. folkesundhedsvidenskab, sundhedsøkonomi eller medicin med industriel specialisering. Du har kendskab til det danske lægemiddelmarked og herunder særligt hospitalssektoren. Samtidig har du erfaring med evidensbaseret medicin, sundhedsøkonomiske evalueringer og brug af beslutningsmodeller for lægemidler. Du skal arbejde rutineret med Excel og herunder kunne overskue store filer, der indeholder matematiske beregninger, statistik, modeller etc. Du behøver ikke nødvendigvis selv være verdensmester i hverken matematik eller statistik, men du skal være så tilpas skarp, at du kan forstå og pille en kompleks analyse fra hinanden. Det vil være en fordel, hvis du også har stiftet bekendtskab med analyseværktøjer som Targit eller lignende. Skal du have succes, skal du trives i en meget omskiftelig hverdag, hvor fokus kan ændre sig fra det ene øjeblik til det andet. I forlængelse heraf skal du have en forståelse for at arbejde i en politisk styret organisation. Derudover regner vi med, at du, ligesom vi, har pakket din taske med godt humør og en positiv tro på at vi lykkes som et hold. Dit nye team Du får 8 gode og yderst kompetente kolleger i afdelingen Business Intelligence og Sundhedsøkonomi. Vi er en blanding af sundhedsøkonomer, analytikere og business intelligence specialister. Sammen er vi Amgros’ analytiske motor, og vi understøtter alle dele af organisationen med viden. Vores arbejdsmiljø er åbent og positivt, og vi har det generelt rigtig godt sammen. På den måde ligner vi egentlig bare alle vores kolleger, for Amgros er ganske enkelt et virkelig godt sted at arbejde. Kontakt og ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV. Ansøgningsfristen er den 19. marts. 1. samtaler afholdes den 24. marts og 2. samtaler den 26. marts. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Business Intelligence og Sundhedsøkonomi Sune Lindgaard telefon 2178 2952.
| Country | City | Job Ads |
|---|---|---|
| Denmark | København | 47 |
Loading map...
Legal Form: I/S
Job Ads found: 47
Job Ads per Month: 2.6
Hiring Locations: 1
| Date of first job ad | 22.11.2019, 07:32 |
| Date of last job ad | 23.10.2025, 00:38 |
| Date merged | 10.11.2025, 17:13 |
| Date created | 22.11.2019, 07:32 |